Søstrene Grene investerer godt 380 mio. kr. i automatisering af virksomhedens logistikcentre i Danmark og Holland. Investeringen skal ruste logistikken til kædens kraftige vækst og ambitioner om flere butikker.
Af den samlede investering er 240 mio. kr. lagt i logistikcentret i Årslev, mens Søstrene Grene tidligere på året investerede 138 mio. kr. i et lignende automatiseringssetup på virksomhedens nye logistikcenter i Holland.